Nye regler om fuldmagter

6. september 2017

Lov om fremtidsfuldmagter

Den nye lov om fremtidsfuldmagter, der blev vedtaget i maj 2016, er endnu ikke trådt i kraft. Nu har Justitsministeren tilkendegivet, at loven forventes at træde i kraft den 1. september 2017.

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der træder i kraft ude i fremtiden, hvis du bliver så svækket, at du ikke selv kan træffe dine egne beslutninger. Fremtidsfuldmagten træder også i kraft, hvis du bliver dement i en sådan grad, at du ikke kan træffe egne beslutninger.

Formålet med loven er at skabe klarhed om rammerne for fremtidsfuldmagter. Dette skaber tryghed og sikkerhed for de respektive fuldmagtsgivere og fuldmægtige, men også for den tredjemand som en fuldmægtig indgår aftaler med på fuldmagtsgiverens vegne – eksempelvis banker, myndigheder mv., som fuldmagtsgiveren lader sig repræsentere over for.

Som noget nyt indføres blandt andet et digitalt fremtidsfuldmagtsregister, hvori fremtidsfuldmagter fremadrettet skal registreres for at opnå gyldighed. Fuldmagten træder i kraft ved en anmodning til Statsforvaltningen, hvorefter fuldmagten tinglyses i tingbogen, vel at mærke såfremt betingelserne for ikrafttræden er opfyldte.

Når fuldmagten er sat i kraft, fører Statsforvaltningen et hvilende tilsyn med fuldmægtigen og kan således kan gribe ind, hvis Statsforvaltningen bliver opmærksom på forhold, der formodes at være i modstrid med fuldmagtsgiverens interesser.

Forholdet til allerede oprettede fuldmagter

Siden lovens vedtagelse, har et af de mere omdiskuterede spørgsmål været, hvilken betydning lovens ikrafttræden vil have i relation til de allerede oprettede fuldmagter.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at fremtidsfuldmagtsordningen skal anses som et tilbud, som borgerne kan vælge af benytte sig af. I et høringssvar til Danske Advokater udtalte justitsministeriet, at de almindelige fuldmagtsregler efter aftalelovens regler, hvorefter man kan give fuldmagt til varetagelse af økonomiske forhold, fortsat vil være gældende. Derimod anser justitsministeriet det for usikkert, om der kan meddeles fuldmagt vedrørende personlige forhold udenom fremtidsfuldmagtsordningen.

For personer, der på nuværende tidspunkt allerede har oprettet en skriftlig generalfuldmagt, bør tilkendegivelsen om lovens forventede ikrafttrædelsestidspunkt give anledning til at overveje, om generalfuldmagten skal erstattes med en fremtidsfuldmagt i overensstemmelse med lovens regler.

Ovenstående gælder i særdeleshed, hvis generalfuldmagten indeholder bestemmelser vedrørende personlige forhold, hvor justitsministeriet har udtrykt usikkerhed om gyldigheden heraf.

I en fremtidsfuldmagt vil du blive betegnet som fuldmagtsgiver. Personen, der kan træffe beslutninger på dine vegne, kaldes fuldmægtigen.

Når du opretter en fremtidsfuldmagt, så sikrer du, at det er fuldmægtigen, der kan træffe beslutninger på dine vegne, så det ikke er tilfældigt, hvem der træffer beslutningerne for dig.

Mange vælger at indsætte deres nærmeste som fuldmægtigen. Det kan f.eks. være en ægtefælle, bror, søster, barn mv.