Honorar
Advokatrådet indførte i 2005 krav om, at man som advokat overfor forbrugere skal give klienter en række oplysninger i forbindelse med, at man som advokat påtager sig en sag. Der skal skriftligt orienteres om følgende:
- De vigtigste elementer i den rådgivning og bistand man kan forvente at få
- Størrelsen af det honorar, advokaten skal have for at bistå med sagen. Hvis det ikke er muligt at oplyse om et fast honorar, skal advokaten enten angive den måde honoraret beregnes på eller give et begrundet overslag.
- De udlæg advokaten forventer at have på sagen, herunder afgifter til det offentlige.
Hvis du er forbruger, vil du tillige modtage en grundig orientering om mulighederne for at opnå fri proces eller opnå retshjælpsdækning.
Erhvervsdrivende vil i videst mulig omfang blive orienteret på samme måde som forbrugere.
Det følger af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af udbytte og finansiering af terrorisme, at advokater skal sikre sig at:
- klienten legitimerer sig med navn, adresse, cpr. eller cvr. nummer før der optages forretningsmæssig forbindelse,
- de indhentede identitetsoplysninger opbevares i mindst 5 år efter klientforholdets ophør og,
- dokumenter m.v. angående nævnte transaktioner opbevares i mindst 5 år efter gennemførelsen.
Klienter skal fremsende/aflevere legitimation med billede og cpr. nummer og nuværende folkeregisteradresse. Rent praktisk betyder det, at man skal vedlægge kopi af enten kørekort eller pas samt sygesikringsbevis.
Retshjælpsdækning
Advokatfirmaet bistår med ansøgning om retshjælpsdækning.