Omsætning af fast ejendom

Omsætning af fast ejendom, herunder rådgivning i forbindelse med køb henholdsvis salg samt berigtigelse af handlen

Rådgivning vedrørende forældrekøb ydes tillige.

Vi yder køberrådgivning og sørger for at handlen berigtiges som aftalt. Det er en fordel at kontakte os inden du underskriver købsaftalen, da du derved får mulighed for at påvirke aftalens indhold. Du får herved mere ud af rådgivningen.

Under alle omstændigheder anbefales det at der indsættes et advokatforbehold med følgende indhold i aftalen:

”Handelen er betinget af, at den kan godkendes i sin helhed af vores advokat. Eventuelle indsigelser skal være ejendomsmægleren i hænde senest 5 hverdage efter købers underskrift.”

Teksten til advokatforbeholdet kan downloades her:

Advokatforbehold

Herudover kan der tages et forbehold for finansieringen såfremt denne ikke er på plads.

I rådgivningen indgår følgende uanset om købsaftalen er underskrevet eller ikke;

  • Juridisk tjek af købsaftalens indhold samt handlens øvrige dokumenter,
  • rådgivning om forsikring, herunder ordningen med ejerskifteforsikring
  • rådgivning om finansiering,
  • rådgivning om fortrydelsesretten og anvendelse af et eventuelt advokatforbehold,
  • udarbejdelse  af fuldmagter til brug for den digitale tinglysning,
  • vejledning i forbindelse med din anvendelse af digital signatur/Nem-id i forbindelse med tinglysningen
  • tinglysning af dokumenterne,
  • udarbejdelse af refusionsopgørelse,
  • færdigekspedition af handlen i øvrigt og
  • besvarelse af de spørgsmål i forløbet som du måtte have.

Prisen for ovennævnte er kr. 5.900,00 inklusive moms uanset købesummens størrelse.

Såfremt handlen, uanset grunden hertil, ikke gennemføres beregnes der ikke salær.

Der udarbejdes handelsdokumenter såfremt der handles mellem to private parter. Prisen herfor afhænger af aftalens omfang, kompleksitet m.v., og udgør typisk kr. 10 – 15.000 inklusive moms.

For udarbejdelse af samejeoverenskomster, pantebreve m.v. beregnes der særskilt salær.